

Berigelse af fødevarer
Berigelse dækker tilsætning til fødevarer af vitaminer, mineraler eller visse andre stoffer med ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning. Der er både EU-regler og danske regler på området.
Berigelse kan være lovpligtig eller frivillig – lige meget om det er det ene eller andet, kan Lolex hjælpe med at tjekke, at lovgivningen overholdes:
-
Er det pågældende vitamin/mineral lovlig at tilsætte?
-
Er grænseværdien overholdt?
-
Er vitaminet/mineralet mærket korrekt i ingredienslisten og næringsdeklarationen?
Berigelse med vitaminer og/eller mineraler til fødevarer kræver en særlig mærkning i ingredienslisten samt næringsdeklarationen. Desuden er der krav til mængderne af de berigende ingredienser, der tilsættes. Berigelsen skal evt. meddeles til Fødevarestyrelsen, eller der skal ansøges om godkendelse hos Fødevarestyrelsen. I det tilfælde kan Lolex også hjælpe med den videre proces.
Lovpligtig berigelse kan fx være salt tilsat jod enten i husholdningssalt eller til brød og almindeligt bagværk. Lolex kan hjælpe med at tjekke, at produktet overholder grænseværdierne, at produktet mærkes korrekt, samt være behjælpelig med at afklare om berigelsen evt. skal meddeles til Fødevarestyrelsen eller om der skal ansøges om godkendelse hos Fødevarestyrelsen. Hvis ja, kan Lolex også hjælpe med selve meddelelsen eller ansøgningen.
Frivillig berigelse kan fx være tilsætning af vitamin A i margarine eller vitamin D i mælk. Der er givet flere generelle tilladelser til tilsætning af vitaminer og/eller mineraler til flere forskellige fødevaregrupper. Lolex hjælper gerne med afklaring af lovligheden af berigelsen, mærkningen af produkt samt evt. meddelelse til Fødevarestyrelsen.