Anprisninger om Miljø, Etik og Bæredygtighed

Budskaber om miljømæssige og etiske forhold og bæredygtighed må ligesom anden frivillig fødevareinformation ikke være egnet til at vildlede forbrugerne. Oplysningerne skal være klare, forståelige og må ikke forvirre. De skal kunne dokumenteres med relevante, videnskabelige facts.

 

En god pointe er, at jo mere generel en anprisning er formuleret, jo nemmere kan den misforstås, og jo sværere er den samtidig at dokumentere. Derfor er der større krav til dokumentation for generelle anprisninger som fx ”miljøvenlig” og ”bæredygtig” uden yderligere forklaring, end der er for mere præcise og afgrænsede oplysninger som fx ”Emballagen er fremstillet med 85 % genanvendt plast”.

 

Mere specifikt formulerede anprisninger kan dog også vise sig at være vildledende. Det kan ske, hvis der fx berettes om en reduktion af en miljømæssig belastning, der de facto ikke gør en særlig forskel, og dette forhold ikke tydeligt fremgår. Vejledningen giver dette eksempel:  

 

Anprisningen ”Ny smart genluk – og 70 % CO2-reduceret” kan vildlede, da forbrugeren kan tro, at ”70% CO2-reduceret” henviser til hele produktet. En mere forklarende tekst som f.eks. ”Ny smart genluk – og emballagens klimaaftryk er reduceret med 70 %” eller endnu bedre ”Ny smart genluk – og emballagens klimaaftryk er reduceret med 70 % svarende til en reduktion på 3% for det samlede produkt” er væsentlig mere oplysende og kan ikke på samme måde give anledning til misforståelse.

 

Som det gælder for de fleste anprisninger, må man ikke at fremhæve en egenskab, som gælder for varetypen generelt. For eksempel vil en anprisning af kort transport for gulerødder fra den danske avler Hans Jensen være vildledende. Forholdet vil gælde for hovedparten af gulerødder købt i Danmark, der for størstedelens vedkommende er dyrket i Danmark. Dermed er kort transport ikke noget særligt for varen.

 

Anprisninger, der angiver, at en virksomhed, konkrete fødevarer eller produktionen er klimaneutral, kan bruges, hvis det samlede udslip af klimagasser fra virksomheden, produkterne eller produktionen er nul. Hvis udslippet af klimagasser ikke går i nul, kan der kompenseres ved køb af kvoter eller CO2-kreditter, og i så fald bør det angives på varen, at klimaneutralitet er opnået ved køb af kvoter eller CO2-kreditter.

 

Begrebet ”bæredygtighed” er relativt, subjektivt og udvikler sig over tid, hvorfor det er svært at opstille en entydig definition eller fastsætte generelle kriterier eller krav til anvendelsen af ”bæredygtighed” og fastsætte målemetoder. Derfor er det svært at formulere tilstrækkeligt præcise budskaber om, at en fødevare, en aktivitet eller en virksomhed er bæredygtig, uden risiko for at vildlede forbrugerne.

Når man skal vurdere, om en fødevare eller produktionen af en fødevare kan kaldes bæredygtig, skal man bl.a. se på, om virksomheden har høje krav til miljømæssige, sundhedsmæssige, sociale og økonomiske forhold, og om disse krav indgår i hele produktkæden – det kunne fx være, om de samme krav gælder underleverandører.

 

Det forventes ligeledes, at produktet m.v. forbedres/udvikles løbende.

 

Overordnet set skal den dokumentation, der skal underbygge anprisninger om miljø, etik eller bæredygtighed – gældende for såvel fødevaren som virksomheden og dens aktivitet – bero på relevante videnskabelige informationer og være udarbejdet efter anerkendte og generelt accepterede metoder.