​

I september 2021 udgav Rådet for sund mad ”Vejledning om brug af generiske klimaanprisninger og kostråd til at fremme sundere valg”, der handler om muligheden for at anvende generiske klimaanprisninger og de officielle kostråd i forbindelse med markedsføring. Delen om de officielle kostråd kommer vi ikke ind på her.

 

Vejledningen giver eksempler på klimaanprisninger i generisk (generel) markedsføring, fx tilbudsaviser, skilte og hyldeforkanter i butikker, internethandel (fjernsalg), på hjemmesider og spisesteder. Ifm. markedsføringen skal det være tydeligt, hvilke produkter den generiske klimaanprisning vedrører. Og hvis anprisningen anvendes på fx buffeter, må anprisningen ikke knytte sig til en specifik ret, men skal være for fx hele salatbaren, brødbuffeten eller kødbuffeten. Hvis vejledningens generiske klimaanprisninger anvendes i generisk markedsføring (fx på en hyldeforkant), er det ikke nødvendigt at kunne fremvise dokumentation for klimaaftrykket. Anvendes vejledningens eksempler derimod i markedsføringen af et specifikt produkt (fx direkte på produktets emballage), skal man kunne fremvise dokumentation for klimaaftrykket.

​

Vejledningen tager højde for følgende kategorier af fødevarer:

​

• Frugter (friske og frosne), grøntsager, kartofler og bælgfrugter (friske, frosne og kolonial)
  Uddrag af generiske anprisningers ordlyd:

  • Grøntsager er blandt de fødevarer, der har det laveste klimaaftryk.

  • Et klimavenligt valg. Frugter er blandt de fødevarer, der har det laveste klimaaftryk.

  • Bælgfrugter, som bønner, linser og kikærter, er blandt de fødevarer, der har det laveste klimaaftryk.

Nogle grøntsager, frugter og bær kan have et højere klimaaftryk end andre, man skal derfor tage hensyn til dette når man bruger anprisningerne i sin generiske markedsføring, således at man ikke fremhæver disse. Det gælder fx:

• Hvis der er tale om flytransporterede fødevarer: Nogle fødevarer transporteres til Danmark med fly, når de ikke er i sæson, hvilket betyder, at de har et højere klimaaftryk en andre lignende fødevarer.

• Hvis der er tale om drivhusgrønt: Drivhusgrønt har et højere klimaaftryk end andre grøntsager.

 

• Fjerkræ og grisekød

Uddrag af generiske anprisningers ordlyd:

• Fjerkrækød, som fx kylling, er blandt de kødtyper, der har det laveste klimaaftryk.

• Et bedre kødvalg for klimaet. Grisekød er blandt de kødtyper, der har det laveste klimaaftryk.

Der er i eksemplerne ikke set på forarbejdet kød som fx kød, der er røget og saltet, da man ifølge kostrådene skal begrænse indtaget af disse mest muligt.

 

• Fuldkornsprodukter

Ved fuldkornsprodukter forstås i vejledningen kornprodukter som fx havregryn og fuldkornsris og produkter baseret på korn som fx rugbrød, morgenmadsprodukter og pasta, der indeholder en væsentlig mængde fuldkorn. Det kan fx være produkter, der lever op til de kriterier, der er fastsat for brugen af Nøglehullet og Fuldkornslogoet, men ikke udelukkende disse, når det handler om klimaet.

Uddrag af generiske anprisningers ordlyd:

• Et klimavenligt valg. Kornprodukter er blandt de fødevarer, der har det laveste klimaaftryk. Fødevarestyrelsen anbefaler, at du spiser mindst 75 g fuldkorn om dagen.

Der er nogle kornprodukter, der kan have et højere klimaaftryk end andre, fx kan ris have et højere klimaaftryk end andre kornprodukter. Man skal derfor tage hensyn til dette, når man bruger anprisningerne i sin generiske markedsføring, således at man ikke fremhæver disse.

 

• Planteolier

Mulig generisk anprisning:

• Planteolier er blandt de fedtstoffer, der har det laveste klimaaftryk.

 

Link til vejledningen: https://raadetforsundmad.dk/viden/publikation/vejledning-generiske-klimaanprisninger/