
Kursus om næringsdeklaration
Kurset henvender sig primært til personer fra kvalitetsafdelingen. Der vil være fokus på de tekniske krav; men vi vil også komme ind på ernærings- og sundhedsanprisninger og de deraf følgende krav til næringsdeklarationen. Dermed kan kurset også have interesse for marketingfolket.
Kursumaterialet fremsendes 1-2 hverdage før kursusdagen, så kan du selv afgøre, om det skal printes.
Før frokost arbejder vi med følgende emner:
• Fødevarer, der er omfattet af kravet om næringsdeklaration
• Udformning og præsentation af næringsdeklaration, herunder frivillige oplysninger
• Beregning og afrundingsregler
• Regler for sampak/delpakninger
• Regler for deklaration af vitaminer og mineraler
• Ernærings-og sundhedsanprisninger - den udvidede gennemgang
• Ekstra krav til næringsdeklarationen når der anprises
• Hvor kan man finde information om næringsværdier
Efter frokost vil vi træne formiddagens emner. Der vil være mulighed for at arbejde i grupper eller individuelt. Du vælger selv, om det skal dreje sig om cases fra din egen virksomhed eller om du vil løse opgaver, som vi har forberedt.

Praktiske oplysninger
Dato:
Torsdag d. 21. september 2023
Torsdag d. 14. marts 2024
Tid:
Kl. 9-15.30.
Sted:
Videnpark Trekantområdet
Vesterballevej 5
7000 Fredericia
Materiale:
Kursusmateriale fremsendes på elektronisk form før kurset.
Priser (ekskl. moms):
3250 kr.
Prisen dækker deltagelse for én person, elektronisk kursusmateriale samt forplejning.
Ved deltagelse på dette kursus og 1 af de 2 øvrige kurser om hhv. ”Ingredienslisten” og "Produktnavne" er den samlede pris 6000 kr.
Ved deltagelse på alle 3 kurser er den samlede pris 9000 kr.