DIN emballage er VORES mærkesag

Lolex opstod 1. november 2006 som resultatet af en ide og en drøm, Lone Blanner Jul og Lotte Timmermann delte efter at have mødt hinanden og arbejdet sammen på mærkningsopgaver i andet regi. Drømmen handlede blandt andet om at kunne nørde igennem med mærkning smalt og dybt. Den handlede også om at få foden under eget bord og kunne tage hurtige beslutninger om nye tiltag, at arbejde agilt med emnerne og nå længere ud i fødevarebranchen, end hidtil var prøvet.

I en årrække klarede Lone og Lotte selv opgaverne, men i takt med at kendskabet til Lolex voksede og efterspørgslen steg, var næste naturlige skridt at udvide med dygtige kolleger. I 2015 kom de første to ansatte til, og de næste fulgte i 2016. I dag er vi fem konsulenter og en koordinator i Lolex, hvilket giver et godt fundament for faglig sparring og professionel ageren i markedet.

Lolex holder sig godt ajour ved at deltage i faglige netværk og foreninger, og vi har også kontakt med myndighederne og sender gerne høringssvar ved ny lovgivning på vej. Ved samtidig at udbyde åbne og virksomhedsspecifikke mærkningsseminarer giver dette en stor berøringsflade i fødevarebranchen. Mange af Lolex’ kunder sidder i udlandet, hvilket giver en dynamisk hverdag krydret af små kulturelle aha-oplevelser, og hvor engelsk og dansk kommunikation trives side om side. Vi tager gerne direkte kontakt til underleverandørens underleverandør, hvis det er det, der skal til for at knække nødden, og vores kunde er indforstået.

Igennem årene har Lolex udviklet effektive og pædagogiske værktøjer til håndtering af ofte indviklede kvalificeringsopgaver, hvor oplevelsen er, at de tilføjer processen og dermed kunden værdi ved at være umiddelbart anvendelige og give et godt overblik. Udviklingen står dog aldrig stille, vi arbejder løbende på optimering og nye værktøjer for at kunne imødegå kundernes behov og udfordringer.

Lolex udfører kvalificerings- og mærkningsopgaver til kunder i ind- og udland. Vi hjælper branchen med lovlig fødevaremærkning til Danmark, Norge, Sverige og Tyskland. Desuden udbyder Lolex seminarer og kurser, som kan foregå hos Lolex i midten af Danmark ved de to Lillebæltsbroer eller hos kunden, alt efter aftalen. Sidst men ikke mindst, holder vi god kontakt med en bred vifte af kvalitetsafdelinger således, at vi har god indsigt i private label-politikker og kender vores livliner, når en mærkning skal forhandles på plads.

Besøg

Vesterballevej 5

DK-7000 Fredericia

Ring

T: +45 76 22 11 22

  • LinkedIn Social Ikon

Følg

Find os på LinkedIn